Tandbehandling – Tandeftersyn – Tandpleje
Vi anbefaler, at man regelmæssigt får tjekket sine tænder her på vores tandklinik i Lyngby. Herved har vi mulighed for at opdage eventuelle problemer, inden de bliver for store. Med et regelmæssigt tandeftersyn kan man forebygge bl.a. karies og tandkødsbetændelse. Karies, som er huller i tænderne, skal behandles så hurtigt som muligt for at modvirke større problemer. Hvis karies ikke bliver behandlet, vil det bare fortsætte sin udvikling. Derfor kan man for det meste med regelmæssige tandlægebesøg nøjes med at få lavet et lille hul i en tand i stedet for at risikere, at hullet er blevet stort og har ødelagt dele af tanden.Det samme gør sig gældende med tandkødsbetændelse. Hvis det får lov at udvikle sig, kan man risikere at få paradentose og i værste tilfælde miste én eller flere tænder. Hvis tandkødsbetændelse derimod bliver opdaget i tide, er det muligt at behandle det. Det kræver et par ekstra besøg ved tandlægen samt lidt ekstra arbejde med tænderne derhjemme, men så kan man i de fleste tilfælde undgå at tandkødsbetændelsen udvikler sig til paradentose.
En tandrensning gør desuden, at man beholder et sundere tandsæt, da man ved en tandrensning får fjernet tandsten, og man får desuden renset tænderne for belægninger og misfarvninger.
Ud over den almindelige tandpleje og tandbehandling i form af rensning af tænder og forebyggelse af karies og tandkødsbetændelse, vil vi også kigge efter andre sygdomme ved et tandeftersyn. Blandt andet vil vi være meget opmærksomme på eventuelle forstadier til mundhulekræft. Det er heldigvis ikke mange danskere, der bliver ramt af denne sygdom, men hvis uheldet er ude, er der større chancer for helbredelse, hvis det bliver opdaget i tide. Det kan vise sig som små pletter på eksempelvis tungen eller kinderne. Nu er det langt fra alle pletter i munden, der er mundhulekræft, så man skal ikke gå i panik, da det sagtens kan være noget ganske harmløst. Man skal dog være opmærksom, hvis pletterne ændrer sig eller begynder at bløde og gøre ondt. Her vil det være en god idé at kontakte sin tandlæge. Der er ikke vist nogle sammenhæng mellem dårlig mundhygiejne og mundhulekræft. Derimod giver tobak og alkohol gennem længere tid en større risiko for at få mundhulekræft. Kontakt os gerne, hvis du vil høre mere om tandbehandling, tandeftersyn og tandpleje her på tandklinikken i Lyngby.