​Paradontosebehandling Lyngby

Der er mange, som har prøvet at have tandkødsbetændelse. Hvis det bliver behandlet i tide, behøver man ikke at være bange for, at det udvikler sig til paradentose. For at kunne opdage og behandle det i tide, er det nødvendigt med regelmæssige tandeftersyn. Med regelmæssige tandrensninger og en god daglig mundhygiejne, kan man ofte undgå tandkødsbetændelse. Hvis problemet alligevel skulle opstå, er det muligt at få instruktioner om, hvordan man kan forbedre sin mundhygiejne. Det kan fx være, at man skal bruge tandtråd, mellemrumsbørster eller lignende. Her på tandklinikken i Lyngby instruerer vi dig i, hvordan du skal bruge tandtråd, mellemrumsbørster mv.Hvis tandkødsbetændelsen når at udvikle sig til paradentose, er det meget vigtigt, at der bliver taget hånd om problemet. Hvis du ikke bliver behandlet, begynder tænderne at blive løse, og til sidst falder de ud. Der kan være mange årsager til paradentose. Der kan være tale om en arvelig faktor. Desuden er rygning og dårlig mundhygiejne nogle af de hyppigste årsager. Uanset hvad årsagen er, skal man skynde sig at få gjort noget ved det, inden det volder for stor skade på tænderne. Med den rette behandling i tide, vil man i de fleste tilfælde kunne redde sine tænder.

Vi tilbyder en smertefri paradentosebehandling med bedøvelse her på klinikken i Lyngby. Alle patienter får lavet en individuel behandlingsplan, inden vi går i gang med behandlingen. Dermed ved patienterne altid, hvad der skal ske og hvordan behandlingen vil forløbe.Da årsagerne til paradentose kan være mange, er det vigtigt med en individuel behandlingsplan. Vi finder ud af, hvad der skal til for at løse problemet. Noget skal man selv gøre derhjemme, og noget klarer vi her på klinikken. Det er ofte nødvendigt med hyppigere besøg ved tandlægen i en periode, så vi får helt styr på problemet så hurtigt som muligt. Det kan være nødvendigt at bruge en anden type tandbørste, at lære at børste tænderne anderledes, end man har været vant til, og især huske at bruge tandtråd og/eller tandstikkere. Det er meget vigtigt at få masseret tandkødet og rense mellem tænderne, så der ikke sidder skidt, som kan være med til at irritere tandkødet. Vores tandplejer vil instruere i brugen af de forskellige ting og fortælle, hvor ofte man bør gøre tingene. Ved fælles hjælp kan vi altså komme paradentosen til livs.

Kontakt os, hvis du vil høre mere om paradentosebehandling på tandklinikken her i Lyngby.

Hjemmeside af Web-Sites - Hostet hos Internet 123